Melanzane Parmigiana
Søger du efter noget super lækkert tilbehør til din kødret, eller er du bare lækkersulten, så skal du prøve denne ret som kan nydes både kold og varm. Visse vil endda mene at den er bedre kold når den har sat sig. Men kort sagt. Skulle der være en rest tilovers så er det en god ledsager til madpakken eller den efterfølgende dags hovedret.
Retten kan holde sig i køleskabet i 3-4 dage eller indtil at nogen har været oppe om natten for at se om der var noget i køleskabet.
Opdateres…
Melanzane Parmigiana
4
servings30
minutes40
minutesIngredienser
4 Auberginer (eller 3 store)
Olie til stegning – Raps olie samt Oliven olie.
Et stort finthakket løg (Rødløg eller Skalotteløg)
Et “et feds” hvidløg eller 2 almindelige (Snittet fint).
En spiseskefuld oregano (tørret)
2 gode dåser flåede hakkede tomater (ca. 800 gram)
Salt
Peber (friskkværnet naturligvis)
Vineddike (en sjat, ca. en til to teskefulde – smag før der kommes mere i)
En stor håndfuld frisk basilikum (brug ikke tørret basilikum da smagen er anderledes).
Parmesan ost – Fintrevet (hvad der svarer til lidt over halvdelen af et alm. stykke parmesan 80-100g)
Mel (Tipo 00 eller alm. hvedemel)
Mozzarella ost (80-100 g – Kan udelades)
Køkkenrulle
Opskrift
- Auberginer…
- Skær top og bund af Auberginerne.
- Auberginer skives på langs i en cm. tykke skiver. Tykkelsen bør overholdes da dette giver det bedste resultat.
- Fjern skindet fra de to endestykker fra hver Aubergine som har skind på hele siden. Dette gøres nemt med en kartoffelskrælder eller en skarp kniv. Kanten skal stå tilbage så de ligner de øvrige skiver. Alternativt kan man undlade disse skiver hvilket dog kræver en ekstra Aubergine til retten.
- Salt Auberginerne i et stort dørslag eller skål. Dette gøres for at fjerne en del af væden i Auberginerne. For hver Aubergineskive der kommes i skålen drysses lidt (kun lidt) salt. Når alle Auberginerne er kommet i skålen sættes disse under pres. Læg en tallerken eller lignende oven på Auberginerne og plaser dernæst noget tungt og billigt ovenpå denne. Man kan her med fordel anvende en anden skål fyldt med vand. Auberginerne drænes i omkring 1/2 time medens tomatsovsen laves.
- Tomatsovs…
- Medens Auberginerne drænes laves tomatsovsen.
- Hak løgene fint. Man kan bruge alle typer løg men jeg anbefaler rødløg eller skalotteløg. Mængden af løg skal svare til ét stort løg. Hvis du er i tvivl så hellere lidt for meget end lidt for lidt. Hvis der er enkelte større stykker imellem gør dette intet da sovsen blendes inden anvendelse.
- Snit hvidløget fint.
- Kom olivenolie i en gryde og steg løg, hvidløg samt oregano i denne. Løgene skal blive bløde og klare men ikke brune.
- Tilsæt derefter to dåser flåede tomater af god kvalitet. Har du tomater i haven kan du naturligvis flå disse. Det er dog vigtigt at de er helt modne så de har en vis sødme.
- Tilsæt vineddike, men kun lidt af gangen og smag inden der kommes mere i. Smagen skal ikke være for gennemtrængende men skal stå i kontrast til tomaternes sødme.
- Smag til med salt og peber.
- Blend tomatsovsen med en stavblender.
- Lad tomatsovsen simre til den fremstår som en lind grød. Konsistensen må ikke være for tynd og absolut ikke vandig.
- Auberginer igen…
- Efter at Auberginerne har drænet i ca. 1/2 time tørres disse grundigt af en efter en i køkkenrulle så væde og eventuelt salt fjernes. Og ja der går lidt køkkenrulle til.
- Skiverne vendes i mel. Da det er en italiensk ret vendes i Tipo 00. Har man ikke dette bruges almindeligt hvedemel.
- Og så er det gang i stegningen.
- en stor pande hældes rapsolie og noget olivenolie. Olivenolien klarer ikke så høje temperaturer direkte så der anvendes en blanding af rapsolie samt olivenolie for at få en stegetemperatur på 180 grader. Man kan naturligvis undlade olivenolien men denne afgiver dejlig smag til auberginerne.
- Auberginerne steges så de bliver gyldenbrune på begge sider. Dette tager en del tid. Når auberginerne er stegt lægges disse til afdrypning på køkkenrulle og gemmes til senere.
- Sammenlægning
- samles retten i et ovnfast fad. Målet er at få tre til fire lag aubergine med tomatsovs imellem. Kan dette ikke opnås, er fadet for stort og man bør derfor flytte til et mindre fad.
- Ovenstående ret passer i et fad med indvendigt mål på ca. 20 x 26 cm.
- Parmesanen rives fint.
- Herefter smøres fadet med olivenolie.
- Der smøres et lille lag tomatsovs i fadet.
- Drys lidt parmesan over tomatsovsen.
- æg det første lag auberginer i fadet så de danner et tæt lag uden at overlappe hinanden.
- Dernæst smøres endnu et lag tomatsovssovs på.
- Som derefter drysses med parmesan. Der skal rigeligt parmesan mellem hvert lag.
- Efter parmesanen drysses med friske basilikum blade.
- Eventuelt drysses med små klumper mozzarella.
- De efterfølgende lag laves på samme måde.
- Der afsluttes med et lag tomatsovs samt eventuel mozzarella.
- Fadet sættes i ovnen uden afdækning på 180 grader i ca. 40 minutter.
- Herefter er retten til at servere.
Kommentar
- Hvis man har tænkt sig at servere retten kold, bør man undlade mozzarella på toppen, da denne bliver sej ved afkøling.
- Opdateres…